Information

Props & Pearls Aps
Nikolai Plads 23
1067 København k
Telefon 35 25 14 40

Åbningstider

Mandag –- Fredag:         10-17

Tidsbestilling til prøverum anbefales

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig orienteret.






Det vil også hjælpe os at høre din mening om, hvad du finder mest interessant at læse om (sæt gerne flere krydser):












 

 

 

Vulvodyni

 

Vulvodyni kan bedst beskrives som brændende, skærende fornemmelse ofte ved indgangen til skeden. Sygdommen er en mere eller mindre kronisk smertetilstand i vulva-området (smerter i mere end 3- 6 måneder) – hvor det ikke er muligt at identificere årsagen. Der er oftest ikke synlige tegn på vulvodyni. Dog er der mange kvinder, der oplever (svag) rødmen, når området berøres, fx med en vatpind.

 

De præcise områder, frekvens og intensiteten af smerte er til og med individuelle. Nogle oplever smerter centreret omkring et specifikt punkt, hvorimod andre oplever flere smertepunkter. Kvinder oplever typisk vulvodyni som er en brændende fornemmelse, men det kan igen være individuelt, andre beskriver fx. smerten som skærende.

 

Overordnet skelner man mellem to typer vulvodyni

 

Provokeret vulvodyni: Brændende, skærende smerte ved vestibuli, altså området omkring indgangen til skeden. Smerten opstår typisk ved, eller efter tryk, lige ved indgang til skeden, fx. ved samleje, brug af tampon, gynækologisk undersøgelse. For nogle kvinder har smerten eksisteret fra første færd, andre har tidligere haft smertefrie samlejer.

 

Generel vulvodyni: Smerten er rimelig konstant, der kan dog være perioder med symptombedring. Aktiviteter som påfører pres/tryk på vulva, såsom at sidde længe eller at have stramme bukser på, kan forværre symptomer. Nogle kvinder oplever smerte i specifikke områder omkring vulva, fx kun omkring klitoris, ensidigt i kønslæberne, eller ved indgangen til skeden, mens andre oplever smerter flere steder hvilket kan være helt om i perineum og ved inderlår.

 

Hvad kan Props & Pearls hjælpe med?

 

Har du Vulvodyni kan du i vores e-shop finde inspiration til køb af produkter, der kan hjælpe dig videre ved fx at arbejde med desensibilisering eller pleje af sart/irriteret hud/væv.

 

Du er til enhver tid velkommen i vores Lounge på Nikolaj Plads i København.

 

Smerter ved sex pga. Vulvodyni? 

 

Oplever du Vulvodyni og smerter ved sex, kan du læse meget mere på When Love Hurts; et site, der imødekommer dig og dine behov. Læs mere her.  

 

Vil du vide mere?

 

Vulvodyni er en af de vulvalidelser, der endnu ikke har en decideret patientforening i Danmark. Der findes dog flere fora på blandt andet Facebook, hvor kvinder med sygdommen kan møde andre i samme situation og dele deres erfaringer med. Du finder et link til en af disse facebookgrupper her.  

 

Har du brug for at vide mere om sygdommen kan du låne bogen; "Vulvodyni - den tabubelagte smerte" af vulvodyniramt og forfatter, Janaki Lund Jensen på biblioteket eller købe den i vores webshop her.